PIRATPARTIET i Tyskland holdt forleden landsmøde. De delegerede havde naturligvis igen deres bærbare computere med, så de ikke behøver at tale direkte med hinanden. Mere bemærkelsesværdigt er, at partiet, der stort set har »øget åbenhed« som sit eneste krav, på et tidligere landsmøde ville forbyde radio- og tv-­medier adgang til hovedparten af landsmødet. Det tyder på, at Piratpartiet selv ved sin måske eneste mærkesag er ude at svømme. Intet sted sikres der i et partidemokrati vel mere åbenhed end gennem pressefrihed på partiers landsmøder.

SELVFØLGELIG trænger vores par­lamentariske demokrati generelt til mere åbenhed. Det gælder både i forvaltningen og for politiske beslutningsprocesser, men også emner som skat, økonomi og lobbyvirksomhed i vort samfund. I landdagen i Kiel drøftes der allerede en række forslag. Men der findes mange andre former for offentlighed end den på internettet. Det bør nødigt ende i en form for parallelverden på internettet, som mange i Piratpartiet tilsyneladende lever i.

PÅ LANDSMØDET holdt formanden for Piratpartiet, Bernd Schlömer, en brandtale. Til daglig er han afdelingsleder i forsvarsministeriet. Han advarede dog ikke mod russere eller islamister, men mod de andre partier. Desuden var der kaos under afstemningen om medlemmernes online-deltagelse i landsmøder. Piratpartiet fik også en ny partisekretær. Om det sammen med krav som straffrihed for et par gram Cannabis og gratis bus- og togkørsel er nok til at ruske op især i sofavælgerne er tvivlsomt.

PIRATPARTIETS navn skyldes en strid om rettighederne til at bruge informationer i nettet uden licens (piratkopier) og ikke trangen til at sejle på havene og se stort på konventionerne, som fordums pirater gjorde. Dermed begår Piratpartiet allerede sin første etiketsvindel. Men det gør andre partier vel også for eksempel ved at kalde sig ­socialdemokrater eller kristelige demokrater.

MEN NAVNET Piratparti giver en god »branding« i medierne, der i øvrigt bringer billeder og ud­talelser af piratkandidater, som virker ualmindeligt kedelige. Eller som der også lidet smigrende bliver sagt: Piratkandidater er dem, som ingen ville lege med. Ikke fordi de var så farlige og frække, men fordi de var så kedelige.

Piratpartiet optræder måske anderledes end de andre partier, men selv i de fire delstatsparlamenter virker de nærmest upolitiske. Måske ville det hjælpe, om de af og til i et par minutter afbrød netforbindelsen.