Annonce / Anzeige

 Logo: Flensborg Avis online    Dansk   Deutsch
 
ImpressumKontaktLogin
Home Ind- og udland Debat Arkiv Abonnement Service
Kultur Sport Leder Annoncer Impressum Offset

Flid bør være det ny element i skolen

Læserbrev

Merete Riisager (LA), København undervisningsordfører i Folketinget (red@fla.de)

lørdag, 11. aug 2012

Børne- og undervisningsmi­nister Christine Antorini har på Sorø-mødet, der er et tilbagevendende uddannelsesmøde for aktører inden for uddannelsesverdenen, afsløret, hvad der gemmer sig under overskriften »Ny Nordisk Skole«. Eller det vil sige, at manifest og mål er så overordnede og uklart formuleret, at det er som at læse i kaffegrums. Formålet er stadig uklart, og de mange hensigter vil lidt af det hele og ikke noget særligt.

Derfor her lidt hjælp til ministeren - for hun er ikke den eneste, der ønsker en god skole: Skær visionen skarpere og formuler mål, der rent faktisk kan måles.

Visionen for en Ny Nordisk Skole bør være: Frihed, fordybelse og flid. Frihed er det element, der gør fri- og privatskoler i stand til at skabe et højere fagligt niveau for færre penge. Frihed giver engagement, motivation og plads til dygtige og tydelige skoleledere. Fordybelse er forudsætningen for at udvikle en faglighed, der er mere end flade færdigheder.

Alle skal kunne regne og stave - men det er ikke nok for at kunne begå sig i en global verden. Dannelsesbegrebet skal derfor have ny tyngde. Endelig må flid gøres til det ny i grundskolen.

Man bliver bedre af at øve sig og fremragende ved at øve sig endnu mere.

Det gælder både elever og lærere. Med en klar vision er det tid til at formulere klare faglige mål, der vil gøre det muligt at evaluere skolelederne. Dygtige skoleledere bør anerkendes og belønnes, mens de, der ikke løser opgaven, må se sig om efter andet arbejde.

Det hele starter dog med en minister, der skal vide, hvad hun vil.

 Vores side på facebook / Unsere Seite auf Facebook
2
2
2
2
4
4
13°
13°
13°
13°
13°
13°

Mest tørt med nogen eller en del sol. Dagtemp. mellem 12 og 17 grader, og svag til jævn nord- og nordøstlig vind. Om natten mest s... Mere

 Kommunalvalg 2013
Læs Flensborg Avis online
Tidligere artikler:
Arkiv
 Sydslesvigudvalgets hjemmeside
Fokus på uddannelse
NordVital-Magazin
Handball im Norden 2012
 Holger på Tværs
 Kultur Kontakt. Læs tillæg her
 Læs Sandpapir
Annonce / Anzeige
Kunst og Kultur 2013
 Bygge og Bo 2012
HomeInd- og udlandDebatArkivAbonnementServiceKulturSportLederAnnoncerImpressumOffset
ImpressumKontaktAdmin
© 2013 Flensborg Avis AG