fre, 10. aug 2012, 21:37
KIEL. Flere og flere unge er interesseret i at tage et år til udlandet, selv om det koster et år ekstra i uddannelsen. Men udlandsophold koster - ofte op til 10.000 euro for et år - og for at hjælpe de slesvig-holstenske unge med udlængsel findes der en række stipendier, de kan søge. I år er der en ekstra pulje på 40.000 euro at søge stipendier fra. Og der kan og bør allerede nu søges om tilskud.
Det oplyser Michael Eckstein, som er bestyrer af borgerstiftelsen, Deutsche Stiftung Völkerverständigung, med kontakter til en række stipendier.
Støtteprogrammet for 2013 er klar, og interesserede bør sætte et kryds i kalenderen den 17. november, når der den 17. november er informationsmesse i Hamborg med mange eksperter og cirka 50 organisationer.
-----
Mere i lørdagsavisen