|
/Ritzau/ (red@fla.de)
fre, 10. aug 2012, 21:16
ODENSE. OB-spillerne kom fredag aften tilbage fra ingenting og sikrede sig med et tungt pres i anden halvleg en 2-1-sejr over FC Midtjylland. Alt kørte ellers for FC Midtjylland fra kampens start, men i anden halvleg gravede jyderne sig ned og leverede stort set ingenting offensivt, samtidig med at indskiftningerne af Hans Henrik Andreasen og Morten Skoubo ændrede på OBs effektivitet. Dermed er OB på en delt førsteplads i Superligaen - i hvert fald indtil søndag, når FC København møder AGF på hjemmebane.
|